Retningslinjer for adfærd på Nautilus’s sociale medier.

Bestyrelsen har opstillet følgende retningslinjer for brug af Nautilus sociale medier, herunder facebook-sider:

Nautilus’s sociale medieprofiler er grupper/steder, hvor alle skal føle sig velkomne og have lyst til at deltage. Derfor har vi lavet nogle få enkle retningslinjer, som selvsagt skal overholdes. 

Vær konstruktiv og positiv. Skriv ikke for at provokere, men kom gerne med ris eller ros, som er konstruktivt. Hold en god tone, respektér at andre har en anden mening og læs både det, du svarer på, og dit indlæg igennem, inden du trykker send. 

Retorikken i dine indlæg skal ikke være skarpere, end hvad du vil være bekendt at udtale til andre personer ansigt til ansigt.

Kopier ikke fra mail, sms eller andet fra andre for at publicere det på Facebook, det kan være i strid med persondataforordningen og brevhemmeligheden hvis der ikke er en forudgående accept.

Brug ikke sociale medier til kontakt til udvalgsformænd eller bestyrelsen. Ønsker man fx kontakt til formanden for den afdeling man er medlem af, eller bestyrelsen, så kontakt dem direkte: Ring, mail, sms, messenger mv. Kontakt mulighederne kan findes på Nautilus hjemmeside. Det vil ofte også være muligt, at finde tid til at mødes. 

Nautilus forbeholder sig ret til uden videre advisering at fjerne indlæg, der: 

  • Indeholder ytringer der er i strid med gældende regler for Nautilus facebook grupper eller andre sociale medier. 
  • Kan virke stødende, hånlige og/eller diskriminerende.
  • Indeholder følsomme personoplysninger.
  • Har karakter af personlig hetz eller hænger nogen ud. (Hold en ordentlig tone)
  • Har karakter af spam.
  • Har kommerciel karakter uden forudgående aftale. 
  • Ingen relevans har for sidens tema eller det opslag, der kommenteres.
  • Opfordringer til ulovligheder af enhver art.

Som udgangspunkt ønsker vi ikke at udelukke nogen fra at deltage på vores sider, men overskrides vores retningslinjer gentagende gange, forbeholder vi os retten til, at gruppens administratorer kan slette opslag og udelukke brugere. 

 

Revideret 27.9.2024

Vi takker vore sponsorer

Nautilus

Klubhus, Fjordvej 1A, Hvalpsund, 9640 Farsø