Er du ny på vinterpladsen
. Har du en bådplads i Hvalpsund, har du også en plads på vinterpladsen.
. Man finder sig en ledig plads, hvor man sætter sit stativ. Der er ikke faste pladser, men mange vælger at sætte deres stativ det samme sted år efter år.
. Placer stativet, så det tager mindst mulig plads.
. Sæt stativet passende tæt på naboen, dog så der er rimelig arbejdsplads mellem bådene, når bådene står i stativerne.
Vi har en dag i foråret og en dag i efteråret, hvor vi i hjælper hinanden med at henholdsvis at flytte stativerne væk og sætte dem frem. Se kalenderen.
Det er et godt råd, at vaske bunden af båden straks, den er kommet på plads i stativet. Venter man og begroningen for lov til at tørre ind, er den meget mere besværlig.
Vi har ikke en miljø-vaskeplads, så vi må vaske på vinterpladsen, selv om det jo ikke er en miljørigtig måde at gøre det på.
Mange bruger en højtryksspuler og den er jo også meget effektiv, men man kommer langt med børste og vand, hvis man vasker båden med det samme.
Det er en god idé at have en strålespids med hjemmefra til at sætte på slangen, det sparer på vandet. Hvis man får sprøjtet snavset vand på naboens båd, så skyl lige hans båd, inden du lukker for vandet.
Er det sent på året inden du får din båd på land, kan kommunen have lukket for vandet. Hvis du lukker op så husk at lukke igen. Frostskader koster !!!
Med venlig hilsen
Lars Glerup
formand for Nautilus