Velkommen til pigesejladsPigesejlads er lærerige- og hyggelige timer på vandet
Pigesejlads er en del af Nautilus sejlerskole. Vi mødes hver mandag i sejlsæsonen i det gule klubhus ved lystbådehavnen. Første gang i 2024 er mandag d. 6. maj kl. 18.30
Alle piger er velkommen. Uanset om du aldrig har sejlet før eller har erfaring, er du velkommen. Vi skal nok finde en plads til dig.
Formålet er at piger skal lære at sejle trygt, sikkert og skabe erfaringer som kan deles. Det gør man bedst i godt selskab, så derfor vægter vi det sociale sammenhold højt.
Vi har aftaler med en flok erfarne sejlere/sejlinsttruktører, der er villige til at bruge deres tid og båd på pigesejladser. Derudover vil vi lave 1-2 rene pigebåde.
Har du/I egen båd vil det være muligt at få en instruktør med i båden så du lærer at sejle egen båd. Det er vigtigt for sikkerheden og de gode oplevelser at par der er sammen i båden kan sejle den.
Vi vil arbejde med:
- Sikkerhed ombord
- Fortrolighed med at sejle for sejl
- Manøvrere en sejlbåd
- Søvejsregler (færdselsregler på vandet)
- Mand over bord manøvre
- Godt sømandsskab
- At ha´ det trygt og sjovt, når vi sejler
For at kunne deltage skal du være medlem af Nautilus. Se hjemmesiden
Er du blev nysgerrig så kontakt Rie Friis, tlf. 21714378 mail fam@munkfriis.dk
Eller bare mød op en mandag.
Det med småt
Vi sejler i både som andre medlemmer af Nautilus stiller til rådighed. Alle både i havnen skal være forsikret. Hvis der sker skader på en båd, mens vi sejler pigesejlads, betaler Nautilus selvrisikoen, typisk kr 5000, så ejeren af båden holdes skadesløs og du som pigesejler, heller ikke skal betale noget.