Nyt fra ungdomsafdelingen
 
20/4 Sæsonstart i Ungdomsafdelingen 2017. Nye sejlere kan begynde.
 
Tidspunkt
20.04.2017 kl. 18.00 - 20.04.2017 kl. 21.00
Sted
Nautilus' klubhus ved Lystbådehavnen i Hvalpsund
 

Klubmesterskab 2015 i Sejlklubben Nautilus Hvalpsund
 
 

D. 19/9 afholdte sejlklubbens ungdomsafdeling klubmesterskab, hvor nye og gamle sejlere blev udfordret. For flere af vores nye sejlere var det første gang de skulle prøve kræfter med en kapsejlads bane og med en drilsk vind lykkedes det ikke at gennemføre sejladser nok til at finde en klubmester blandt de mindst øvede sejlere, men der var spænding med både kæntringer og mærkepåsejlinger. Med de øvede sejlere fik vi afholdt 7 sejladser, der også indeholdt mange spændene episoder med kamp om placering på startlinjen, kæntringer og mærke påsejlinger, med efterfølgen 360 graders strafvending. Efter en intens dag kunne vi fejre Harald Sørensen (Hvalpsund) som ny klubmester i optimistjolle og det blev også Harald, der blev valgt til årets ’Nautimist’ - den prestigefyldte venskabspokal. _______________________________________________________________________________________________________________________ 06/3 2015

Vi skal i svømmehallen d. 19/3. Vi har hallen fra kl. 18 - 19, så det er med at være klar fra starten - tag gerne en kammerat med denne aften.
Efter dette mødes vi 9/4 til klargøring af joller, hele programmet kan ses under sæsonplan 

25/2 2015
Ungdomsaften på Simested Skole d. 26/2 2015 er aflyst. Vi arbejder videre på at komme i svømmehallen torsdag d. 19/3 2015.

 4/10 2014
Vinterklargøring af joller. Vi mødes i klubhuset kl. 10.00 og er færdige kl. 12.00 

8/9 2014
 Den 20/9 afholdes der klubmesterskab i ungdoms afdelingen. Der er skipper møde kl. 09 og vi satser på at have første sejlads kl 10. Vi håber at alle kan komme og at vi får godt vejr og god vind.

4/8 2014
Så er vi klar til at komme på vandet igen efter en varm og solrig sommerferie.
Vi ses torsdag d. 7/8 kl 18. 

19/6 2014
Vi sejler ikke i aften pga den kraftige blæst
Vh Steen

 
 28/3 2014
 
Så fik vi afholdt vores bowlingaften og det blev en super dejlig aften, hvor der var stemning og hygge fra første bowlingkugle. Det er skønt at se, hvordan sejlerne, på tværs af alder, hygger sig sammen og tager godt imod nye sejlere. Vi siger velkommen til Daniel og Frederik og glæder os til at komme på vandet.
 (Se billeder i galleriet)

20/3 2014
 
Bowlingaften - fredag d. 28. marts samles ungdomssejlerne til en aften med bowling og pizza. Det er for hele familien og vi glæder os til at få nogle hyggelige timer sammen. Tidspunkter kommer snarest.
 

8/3 2014 

Nu begynder vandet så småt at blive varmere igen, og så vi skal da også snart ud og sejle. Ungdomsafdelingen starter op igen torsdag d. 3 april, hvor vi skal have joller vasket og poleret.
Vi fortsætter d. 10 med at gøre jollerne forårs klar, vi skal have bundet sejl på masterne igen, og måske have genopfrisket vigereglerne.
Når vi så når på dan anden side af påske kan vi ikke vente længere, d. 24 april skal vi på vandet igen, og det er vi så hver torsdag herfra og frem til d. 26 juni hvorefter den ugentlige træning går på sommerferie, det kan dog godt være at hvis vejret er godt, at vi finder jollerne frem alligevel.

Vi glæder os meget til at se jer til en ny sæson.
 

5/10 2013
 
Der er billeder fra klubmesterskabet i galleriet, her på hjemmesiden og her en video fra den afgørende sejlads i optimistjolle https://www.facebook.com/NautilusHvalpsund/posts/10202308117443833
 

3/10/2013
 
Så er efteråret kommet og snart må vi lægge jollerne ind i skuret for vinteren, men først skal vi have afviklet vores klubmesterskab.
Mesterskabet løber af stablen lørdag d. 5. oktober og vi håber på gode vindforhold og sommerlige temperaturer når sejladserne skal afholdes og den endelige vinder findes.
Der bliver sejlet i to klasser: optimist og Europa-jolle.
Efter sejladserne bliver vinderen kåret og året ''''''''kammarat'''''''' bliver fundet ved afstemning blandt sejlerne.
Program:
  • 10.00 - 10.15     Skippermøde (så er jollerne sejlklare)
  • 10.15 - 12.00     Sejladser
  • 12.00 - 12.30     Frokostpause - husk madpakkerne
  • 12.30 - 14.00     Sejladser
  • 14.00 - 15.00     Præmie overrækkelse og kaffe 
 

 
Åbent hus i sejlklubben.
 
Torsdag, d. 13/6, kl. 18-20 inviterer ungdomsafdelingen i Sejlklubben Nautilus, Hvalpsund alle fra 8-14 år til en oplevelse på fjorden.
Der er mulighed for at prøve at sejle joller, kajak, stand-up-paddling og andre ting.
Medbring badetøj. Vi har våddragter og redningsveste.
Vi mødes i klubhuset på lystbådehavnen (Fjordvej 1, Hvalpsund).

 
 
 
16-05-2012
Det var lige før der ikke blev nogen sejlads i aftes!
Et tordenvejr byggede sig op fra syd men var så venlig, at det først nåede op til os efter at sejlerne var kommet ind igen.
Vi skal sige velkommen til to nye sejlere igen i aften - det er dejligt at være flere på vandet. Nu skal vi lære en masse om at sejle, knob, vindretninger og vigeregler. Der bliver nok at tage fat på! Jeg glæder mig allerede til næste tirsdag hvor der igen er sejlads for optimisterne.
Vh Steen
 
 
 
09-05-2012
Det var dejligt at komme igang igen med jollesejladsen. Det så ellers ikke lovende ud i løbet af dagen. Vejrudsigterne lovede regn og blæst - ikke det bedste når der kom nye sejlere. Heldigvis har meteorologerne ikke altid ret, så da vi kom på havnen var der godt nok en smule regn, men blæsten var blevet væk. Det passede fint til opstarten på jollesejladsen og vore 2 nye sejlere var friske på at komme på fjorden og der var store smil på ansigterne da de kom ind til broerne igen efter sejladsen.
Vi har stadig plads til nye sejlere, så har du lyst til at sejle jolle så kom ned til klubhuset tirsdag aften fra kl. 18 - 20.
 
23-04-2012
Nu er vi klar til at komme på vandet. Jollerne er gjort klar, vejret er blevet bedre og vandtemperaturen er stigende.
Vi har netop købt en Flipperjolle mere, den skal vi nu have rigget til så vi kan komme ud og sejle. Vi håber på mange gode ture i jollerne og, hvem ved, måske en lille machrace mellem flipperjollerne.
Velkommen til nye og gamle sejlere. Vi er på vandet fra mandag d. 7. maj.
Vh Steen 
 
 
 
 
Banner